Nordøstfyns Jagtforening, Drigstrup-Munkebo
Vi samler passionerede jægere fra nær og fjern i vores naturskønne omgivelser. Deltag i spændende jagtoplevelser, lær fra erfarne jægere, og bliv en del af et stærkt netværk, hvor respekt for naturen er i fokus.
Nordøstfyns Jagtforening
Drigstrup – Hindsholm – Munkebo
Nordøstfyns Jagtforening, Drigstrup - Hindsholm - Munkebo, har en rig historie præget af flere
fusioner og samarbejder mellem lokale jagtforeninger på Nordøstfyn. Denne udvikling har styrket
jagttraditionen, fællesskabet og naturforvaltningen i området.
Hindsholm Jagtforening opstod som en sammenslutning af Mesinge og Omegns Jagtforening samt
Dalby Jagtforening. Foreningernes fusion skete på en ekstraordinær generalforsamling d. 27/2-
2002, og anses for at være starten foreningernes jagtfællesskab i området. Denne
sammenslutning af mindre foreninger var et vigtigt skridt mod at samle ressourcer og styrke
jagtaktiviteterne.
I 2012 gennemgik Hindsholm Jagtforening en ny udvikling, da den fusionerede med Nordskov
Jagtforening. Efter fusionen fortsatte foreningen under navnet Hindsholm Jagtforening, hvilket
bidrog til at konsolidere jagtinteresserne i området og forbedre samarbejdet og
ressourceudnyttelsen.
Drigstrup Jagtforening gennemgik også en mindre fusion i 1994, dog af den mere uformelle slags.
Kølstrup Jagtforening nedlagde sig selv, og da størstedelen af de daværende medlemmer trænede
hund i den ”upolitiske” hundeklub Nordøstfyns Jagthundeklub med hjemsted i Drigstrup, var det
nærliggende at dem, som fortsat ønskede medlemskab af en jagtforening meldte sig ind i Drigstrup
Jagtforening, som var medlem under Danmarks Jægerforbund fra begyndelsen i 1992.
Den 24. februar 2023 blev Nordøstfyns Jagtforening, Drigstrup - Hindsholm - Munkebo, dannet ved
en generalforsamling i Mesinge Forsamlingshus. Her blev Hindsholm Jagtforening sammenlagt
med Munkebo Strandjagtforening og Drigstrup Jagtforening. De to sidstnævnte havde allerede
været fusioneret siden juni 2021, og kan ses som en forberedelse af den endelige
sammenslutning, fordi man allerede var fælles om at drive Hindsholm Skyttecenter på Kastelvej i
Dalby.
Formålet med disse fusioner har været at fremme jagt, kammeratskab og naturforvaltning i
området gennem en samlet organisation. En vigtig del af dette er driften af Hindsholm Skyttecenter
og den årligt tilbagevendende Jagtfeltskydning i Nordskov, som fungerer som fælles faciliteter og
ressourcer for medlemmerne.
Denne historie illustrerer en lang tradition for samarbejde, fællesskab og fusioner, der har styrket
jagtforeningerne på Nordøstfyn. Gennem disse sammenslutninger har man opnået en mere
effektiv ressourceudnyttelse, større fællesskab og en stærkere indsats for jagt, natur og lokal kultur
i området.
Natur, dyreliv og fællesskab
Jagtforeningen er et samlingspunkt for jagtentusiaster, der deler en passion for natur, dyreliv og fællesskab. Foreningen tilbyder et rigt program af aktiviteter året rundt, fra fællesjagter og træningsdage til sociale arrangementer, hvor både erfarne jægere og nybegyndere kan lære og udveksle erfaringer. Med respekt for naturen og etiske jagtprincipper ønsker vi at fremme en ansvarlig jagtkultur.
Nyheder
Fem skridt til en mere sikker jagt med hund
08. dec. 2025
Skudulykker er det værste mareridt for en jagthundefører, men sikkerhed handler om meget mere end uheldige skud.
E-læringsfilm styrker kendskab til eftersøgninger
05. dec. 2025
DJ har publiceret en kort e-læringsfilm, der giver overblik over, hvordan korrekt brug af schweisshund kan forbedre både eftersøgningens kvalitet og vildtets velfærd.
Sådan skabes fundamentet for øget biodiversitet
05. dec. 2025
Hvordan jægere gennem målrettet natur- og vildtpleje kan skabe stærke, robuste naturområder, der styrker både jagtbare arter og den øvrige fauna og flora.
Arrangementer
Gravjagt
21. dec. 2025 09.30 - 21. dec. 2025 15.00Mødested: skurvognen ved Drigstrup Sognegård
Husk madpakke
Salonskydning i Hindsholm Skytteforening
06. jan. 2026 19.30Skydning på 15 meter med salonriffel
Mødested: Hindsholmskolen
Gravjagt
11. jan. 2026 09.30 - 11. jan. 2026 15.00Mødested: skurvognen ved Drigstrup Sognegård
Husk madpakke
Drivjagt på Ræv
17. jan. 2026 09.30 - 17. jan. 2026 15.00Drivjagt efter ræv på Scheelenborg Gods.
Mødested: Dalby Klubhus
Der vil blive serveres grilpølser efter jagten
Tilmelding til Thorbjørn Klokker på 40226560 senest 11-01-2025
Årsmøde Kerteminde Jægerråd
21. jan. 2026 18.00 - 21. jan. 2026 21.00Årsmøde Kerteminde Jægerråd
Drigstrup Sognegård